Lær mere om dit syn

Dit syn er vigtigt

Underside

Dit syn

Har du interesse i dit syn, så kan du læse om de mest almindelige udfordringer du kan have med dit syn. Husk at du altid skal søge læge eller din lokale Optiker såfremt du har problemer med dit syn, og gå ikke med dine problemer i for lang tid, det kan have alvorlige følger.

Har du svært ved at se tydeligt på nært hold, mens du ser godt på lang afstand? Så er du formentlig langsynet. Et almindeligt synsproblem som af og til forveksles med det aldersbetingede synsproblem med at se dårligt på nær. Det er forståeligt, at de to synsfejl forveksles, men deres oprindelse er imidlertid helt forskellige. Har du svært ved at se tydeligt på lang afstand, mens du ser godt på nært hold? Så er du formentlig nærsynet. Det er du ikke alene om at være. Omkring en tredjedel af verdens befolkning antages at være nærsynede, og det er flere end dem, der har perfekt syn.

Langsynethed skyldes, at øjeæblet er for kort i forhold til øjets brydende system, altså i forhold til øjets evne til at afbøje lyset. Lys fra nære genstande skal afbøjes mere end lys fra fjerne genstande, så derfor bemærker man ofte, at man er langsynet ved, at det er svært at fokusere på nære genstande. Mange langsynede ser fint på stor afstand. Men når man som langsynet ser uskarpt skyldes det, at lysstrålerne ikke samles på øjets nethinde, idet de har retning mod et punkt bag nethinden.

Tegn på langsynethed er, at du har svært ved at se tydeligt på nært hold. Men mange ved ikke, at de er langsynede, eftersom de, uden at vide det, ændrer øjelinsens styrke for at se klart. Denne opgave bliver imidlertid mere og mere anstrengende at løse, jo ældre du bliver og konsekvensen bliver ofte træthed i øjnene, hovedpine eventuelt tårer i øjnene.

Man kan nemt kompensere for langsynethed med briller med konvekse glas, såkaldte plusglas (samlelinser), eller med kontaktlinser. Glassene bryder lysstrålerne – får dem til at ændre retning – så de ”samles”, dvs. fokuseres på nethinden. Det billede, der dannes i øjet, bliver dermed skarpt, og man ser igen tydeligt.

Langsynethed er, ligesom nærsynethed, en arvelig synsfejl, som ofte er tilstede allerede ved fødslen. Børn kan vokse fra langsynethed i takt med, at øjet vokser, men hos voksne opleves synsfejlen ofte som om, den bliver større og større, jo ældre man bliver, da øjet med alderen mister en del af sin indstillingsevne.

Nærsynethed skyldes, at øjeæblet er for langt i forhold til øjets brydende system, altså i forhold til øjets evne til at afbøje lyset. Lys fra fjerne genstande afbøjes for meget og du ser uskarpt, fordi lysstrålerne ikke samles på øjets nethinde men i et punkt foran nethinden.

Et tegn på nærsynethed er, at du har svært ved at se ting, der er langt væk, klart. Langt væk vil sige 2-3 meter eller mere. Du er måske tilbøjelig til at knibe øjnene sammen i et forsøg på at se bedre. Du generes måske af træthed i øjnene, og du får måske hovedpine.

Man kompenserer nemt for nærsynethed ved hjælp af konkave glas, såkaldte minusglas (spredelinser) eller kontaktlinser. Glassene bøjer lyset, så lysstrålerne spredes mere fra hinanden end de ellers ville være. Lysstrålerne fokuseres dermed på nethinden, hvor der dannes et skarpt billede, og du ser atter klart og skarpt.

Nærsynethed kan være arvelig, og den udvikles inden for de første tyve leveår, mens øjet endnu er i vækst. Måske kan også ydre påvirkninger så som for eksempel ernæringsmæssige forhold have indflydelse på udviklingen af synsfejlen, ligesom stress måske kan forværre situationen.

Presbyopi og Astigmatisme

Presbyopi: Alle får på et tidspunkt i livet svært ved at se klart på nært hold. Dette aldersbetingede synsproblem skyldes, at dine øjne mister en del af deres indstillingsevne, jo ældre du bliver. Typisk når vi bliver i begyndelsen af fyrrene mærkes det, men udviklingen har i virkeligheden været i gang i mange år forinden. Selv om det bliver sværere at se på kort hold, vil de fleste opleve stadig at kunne se skarpt på langt hold.

Når synet er optimalt justerer øjnene af sig selv brydningen af lyset, så den er passende til den afstand, du ser på. Det sker ved, at krumningen af øjets linse ændres. Men med stigende alder bliver det vanskeligere og vanskeligere at ændre linsens krumning og lyset brydes dermed ikke tilstrækkeligt til at fokuseres på nethinden. Virkningen, altså at det er svært at se på nært hold, er den samme, som hvis man er langsynet, men årsagen er en anden.

Et tegn på presbyopi er at du får svært ved at se ting på nært hold, mens du stadig ser ting, der er langt væk, klart. Du bemærker det ved, at det du gerne vil læse, holder du i større og større afstand. Det samme sker med arbejdsafstanden til en dataskærm – du vil gerne øge den for at kunne se klart. Yderligere symptomer er træthed i øjnene og måske også hovedpine.

Presbyopi kompenserer man bedst for med progressive glas. De har en meget avanceret overfladeslibning, der giver forskellige styrker så lyset brydes tilstrækkeligt uanset afstanden til det, du ser på. Uanset afstanden er billedet på nethinden således altid skarpt. De forskellige styrker går gradvist over i hinanden og netop denne bløde, glidende og usynlige overgang er kendemærket for progressive glas.

I stedet for progressive glas kan man benytte bifokale elle eller trifokale glas. De har skarpe afgræsninger af læsefelterne, der ses som små ruder i glassene. Desuden er der ikke styrker i glassene, der passer til alle afstande.

Presbyopi er en naturlig følge af alderen. Alle bliver presbyope uanset om man allerede har andre synsfejl eller ej og de fleste begynder at mærke det i 45-årsalderen. Er man i forvejen en lille smule langsynet, men så lidt at man ikke bruger briller, mærker man som regel presbyopien lidt tidigere, end hvis man har almindeligt syn. Synsfejlen øger i takt med alderen, men kan senere stabilisere sig.

Føler du, at du ser visse sider eller kanter af en genstand utydeligt, og at rette linier ser ud ud til at bøje? Så har du måske en astigmatisk synsfejl. Du har dermed den mest almindelige synsfejl. Som regel vil der samtidig være en anden type synsfejl som for eksempel langsynethed eller nærsynethed.

Astigmatisme skyldes, at for eksempel din hornhinde har en ujævn krumning. Dette gør at lysstrålerne brydes forskelligt i forskellige retninger og dermed rammer nethinden forskellige steder i stedet for at samles, fokuseres, i et bestemt punkt.

Hvis du føler, at du ser visse sider eller kanter af en genstand utydeligt og at rette linier ser ud til at bøje. Hvis du kun har ganske lidt astigmatisme oplever du nok, at du har et perfekt syn, men at du skal anstrenge dig for at se klart i visse situationer. I længden bliver dine øjne trætte, og du får måske hovedpine.

Astigmatisme kompenserer man ganske nemt for med brilleglas, såkaldte cylinderglas, eller med kontaktlinser. Glassene slibes så de kompenserer for de uregelmæssigheder, der er i din hornhinde, og så lysstrålerne brydes i den rigtige retning. Men da astigmatisme hyppigt er til stede sammen med en anden synsfejl, for eksempel nærsynethed eller langsynethed, skal glassene også kompensere for disse synsfejl.

Store astigmatiske synsfejl er som regel arveligt betingede og optræder da næsten altid sammen med andre synsfejl. Små astigmatiske synsfejl udvikles ofte over lang tid ved at hornhinden lidt efter lidt krummes som følge af det bestandige tryk, som øjenlågene påvirker hornhinden med gennem tusinder af daglige blink.

Kontakt mig

Kontakt mig