Glasset tæller

Kvalitet fra Essilor

Underside

Glasset

Mange Optikere i branchen forsøger at finde de billigste løsninger i deres marketing, for at få dig ind i netop deres butik. Det forstår vi naturligvis godt, men nogle gange kan det gå ud over den rådgivning du får som kunde, og kan betyde dårlig komfort eller negativ oplevelse af den brille du skal bruge i hverdagen. Kom ind til os i butikken og få en god professionel snak om du virkelig kan nøjes med de billigste glas, eller om det giver mening for dig og dit behov, at opgradere dine glas, så de matcher dine forventninger og funktionsbehov. Det er sandsynligvis ikke helt så dyrt som du måske tror det er, at få en løsning der er optimal for dig. Hos Charlotte P Optik i Slagelse os benytter vi primært kvalitets glas fra Essilor.

Dine briller skal ikke blot passe til dig og til den synsfejl, du har. De skal også være behagelige at bruge. Dermed stilles der store krav til glassene. De skal naturligvis optisk set være effektive, og de skal være tilpas tynde og passe til et pænt stel. Vores opgave er derfor oplagt: vi skal sikre, at du ser godt med glassene, at de er fleksible i forhold til dine behov, og at de passer til netop dig.

Glassenes sammensætning
Der er fem faktorer, som er afgørende for glassenes ydeevne:

  • Hvilken synsfejl de skal kompensere for
  • Hvilket materiale de er fremstillet af
  • Hvilken styrke de har
  • Hvilken overfladebehandling de har
  • Hvilke individuelle behov og krav du som bruger har

De almindeligste synsfejl er nærsynethed, langsynethed, presbyopi og astigmatisme. Alle beror de på, at øjet af forskellige årsager ikke kan bryde lyset på en sådan måde, at du ser klart. Der kan kompenseres for dem alle med Essilor brilleglas. Da både astigmatisme og presbyopi som oftest er til stede samtidig med nærsynethed eller langsynethed, er de fleste glas i stand til at kompensere for flere synsfejl på en gang.

Før i tiden var alle brilleglas fremstillet af almindeligt glas, også kaldet mineralglas. Men i dag er ca. 80% af alle brilleglas, der benyttes i det nordiske område, fremstillet af plast. Fordelene ved plastglas er, at de har langt sværere ved at gå i stykker end mineralglas, og at de er meget lettere. Hos Essilor anvender vi desuden også materialer med høje brydningsindeks til vore plastglas. Derfor kan vi fremstille både tynde og lette plastglas selv i store styrker. Stylis hedder vort nyeste og tyndeste plastglas, og det kan benyttes ved stort set alle synsfejl.

Når man taler om, hvor stærkt et bestemt glas kan bryde lyset, giver man i virkeligheden udtryk for, hvor stort glassets brydningsindeks er. Har glasmaterialet et højt brydningsindeks, kan lyset ved en bestemt glasstyrke brydes tilstrækkeligt gennem mindre materiale end, hvad der er nødvendigt i glas af et materiale med et mindre brydningsindeks. Et glas med højt brydningsindeks er altså tyndere end andre glas. Dette er særlig vigtigt, hvis du skal bruge glas med høj styrke, da disse ellers bliver tykkere end glas med lavere styrke.

Overfladebehandling

Hvilket brydningsindeks dine glas har afhænger altid af, hvilket materiale de er fremstillet af, uanset om det drejer sig om plast- eller mineralglas. Essilor tilbyder først og fremmest plastglas i flere forskellige materialer og med forskellige brydningsindekser. Hvis du ikke er sikker på hvilke glas og hvilket materiale, som passer til netop dig, har du altid mulighed at rådføre dig med din optiker om den bedste løsning. Udover de materialegenskaber glassene har i sig selv, kan du vælge forskellige typer af overfladebehandlinger. På denne måde kan glassene optimeres, så de passer til dit individuelle behov.

Beskyttelse mod ridsning
Plastglas bliver lettere ridsede end mineralglas. Derfor anbefaler vi altid en behandling mod ridsning til alle plastglas. Behandlingen består af en tynd hinde af lak på glassets overflade, som kan kombineres med en refleksdæmpende og en UV-beskyttende behandling.

Crizal – refleksdæmpende og ridsebeskyttende
Crizal er en refleksdæmpende og ridsebeskyttende behandling, som Essilor har udviklet til plastglas. Med antirefleksbehandling modvirkes reflekser på og i glassene, som ellers kan genere synet. Der passerer desuden mere lys gennem glassene, så du også ser bedre, samtidig med at øjnene ses tydeligere udefra.Har du mineralglas hedder antirefleksbehandlingen Superdiafal. Spørg efter refleksfrie glas hos optikeren og få mere at vide.

UV-beskyttelse
Øjnene er følsomme over for solens UV-stråling. En stråling du er udsat for hver dag, uanset om det er solrigt eller skyet. De fleste glas yder beskyttelse mod UV-stråling i almindeligt dagslys. Optikeren kan oplyse, hvor god UV beskyttelse netop dine glas yder. I stærkt sollys færdes man mere komfortabelt med solglas i brillerne. Med styrke er dette en god løsning og der er forskellige glastyper at vælge imellem.

Du kan få dine glas med din egen styrke og farvet i forskellige niveauer, oftest så glassene absorberer mellem 60% og 80% Flere farver er til rådighed. Du kan få plastglas, som ændrer deres mørkhedsgrad, alt efter hvor meget de er belyst. Man siger at glassene er fototrope. De bliver hurtigt mørke i sollys og bliver atter klare, når du kommer indendørs. Vore fototrope plastglas hedder Transitions og, ud over at de kan skifte mellem mørk og lys, yder de 100% UV-beskyttelse i almindeligt dagslys.

Presbyopi

Presbyopi, aldersbetinget synsfejl, er en naturlig del af det at blive ældre. Vi får alle svært ved at se klart på nært hold, når vi nærmer os 45 års alderen. Mange vælger et par læsebriller til at råde bod på generne. Ulempen med disse er, at de skal af og på, hvis man skiftevis ser på kort og på lang afstand, som det for eksempel sker, når man ser TV og samtidig gerne vil kunne læse eller ramme kaffekoppen. Men hvorfor ikke vælge en enklere løsning med et par briller, man ser godt med på alle afstande?

Er du presbyop har du svært ved at se på kort hold, da øjets linse ikke samler lyset med fokus på øjets nethinde. Allerbedst kompenserer man for dette med progressive glas. De har en meget avanceret overfladeslibning, der giver forskellige styrker så lyset brydes tilstrækkeligt uanset afstanden til det, man ser på. Uanset afstanden er billedet på nethinden således altid skarpt. De forskellige styrker går gradvist over i hinanden og netop denne bløde, glidende og usynlige overgang er kendemærket for progressive glas. Man ser klart og tydeligt på alle afstande. Og kun ét par briller er nødvendigt.

I stedet for progressive glas kan man benytte bifokale eller trifokale glas. De har skarpe afgræsninger af læsefelterne, der ses som små ruder i glassene. Desuden er der ikke styrker i glassene, der passer til alle afstande.

Man kan være presbyop samtidig med, at man er nærsynet eller langsynet eventuelt i kombination med en astigmatisk synsfejl. Kompensationen for alle disse synsfejl foretages af progressive glas idet de nødvendige styrker indgår i glassenes samlede styrker.

Essilor lancerede allerede i 1959 Varilux, verdens første progressive glas, og vi driver stadig udviklingen fremad. I dag tilbyder vi mange forskellige slags Variluxglas. Til alle Variluxglas er der knyttet en tilvænningsgaranti, som gør at glassene ombyttes til Essilorglas af anden type, hvis tilvænning ikke har været mulig i løbet af en måned. Har du behov for høje styrker i dine glas, er det en fordel at vælge glas med et højt brydningsindeks, da glassene så er tyndere. I tabellen nedenfor ser du vore glastyper til langsynede og deres brydningsindeks.

Kontakt mig

Kontakt mig